ORGANISATIONSBESTYRELSEN

Organisationsbestyrelsen pr. 19 Maj 2021

Bestyrelsen består af

 Post Navn Valgt pr.
 Formand Jan Kollemorten 2020
Næstformand Helle Jensen 2021
Medlem Lone Winkler 2020
Medlem Johnny Flindt 2021
Kommunalt udpeget medlem Michael Buch Barnes 2020

Organisationsbestyrelsens rolle:

Det overordnede økonomiske og juridiske ansvar for boligorganisationens handlinger ligger hos organisationsbestyrelsen. De skal sikre, at boligorganisationen handler forsvarligt og følger loven om almene boliger. Og naturligvis også andre relevante love, samt boligorganisationens vedtægter.

Organisationsbestyrelsen er blandt andet ansvarlig for:

  • Budgetlægning
  • Regnskabsaflæggelse
  • Lejefastsættelse
  • Udlejning

Repræsentantskabet kan desuden beslutte, at organisationsbestyrelsen også skal træffe andre beslutninger.

Organisationsbestyrelsen kan desuden blive bedt om at være ansvarlig for:

  • Endelig godkendelse af afdelingernes regnskaber
  • Køb/salg af afdelingers ejendomme
  • Væsentlige forandringer af afdelingernes ejendomme
  • Køb af grunde til nybyggeri
  • Igangsættelse af nybyggeri

Ansvar for administration og byggepolitik

Organisationsbestyrelsens har ansvar for den praktiske gennemførelse af den administrations- og byggepolitik, som fastlægges af repræsentantskabet.

Som regel beder man et administrationsselskab som Domea.dk om at stå for driften af boligorganisationen, byggevirksomheden, og boligadministrationen.

Det betyder, at organisationsbestyrelsen kan fokusere på det, som er vigtigst for den:
At være beslutningstager i ledelsen af boligorganisationen. Dermed er det sådan, at organisationsbestyrelsen udstikker kursen for boligorganisationens udvikling.
På den praktiske side vil det være sådan, at Domea.dk konkretiserer beslutningerne i driften og boligadministrationen.

Organisationsbestyrelsen har ansvaret

Organisationsbestyrelsen kan ikke træffe beslutninger, hvor det er beboerne i afdelingerne, der har beslutningskompetencen. Men organisationsbestyrelsen har det økonomiske og juridiske ansvar, også for beslutninger som afdelingerne tager.

Dermed er det sådan, at organisationsbestyrelsen og administrationsselskabet kan gribe ind, hvis der træffes beslutninger i afdelingerne, som strider mod lovgivningen eller boligorganisationens vedtægter.

Organisationsbestyrelsen kan dog ikke nægte at udføre en beslutning taget i en afdeling, blot fordi organisationsbestyrelsen ikke finder beslutningen fornuftig eller hensigtsmæssig.

Det kan være en god idé, at organisationsbestyrelsen formulerer spillereglerne for organisationsbestyrelsesmødet i en forretningsorden for organisationsbestyrelsen.