Høje højkær

I Nygårdsparken er der 4 gårdråd: Nykær, Høje Højkær, Lave Højkær og Dalkær, og hvert gårdråd har til rådighed 5.000 kr. om året.

I praksis foregår det sådan, at gårdrådets medlemmer indkøber blomster og krukker, eventuelt højbede som sås med krydderurter som alle kan plukke af, og i enkelte tilfælde indkøbs mindre havemøbler, hvis gårdrådet kan se det er nødvendigt. Nogle stole kan trænge til udskiftning, eller der behøves flere. Sommeren over er det så gårdrådets medlemmer der vander og passer de indkøbte blomster.

Skulle et gårdråd have et ønske ud over det der indkøbes til at pryde haverne, skal gårdrådet henvende sig til afdelingsbestyrelsen. Det er så afdelingsbestyrelsen som drøfter ønsket og finder en løsning.

Det er de ansatte ejendomsfunktionærer som passer og vedligeholder den øvrige beplantning og slår græsplænerne.

Medlemmerne af gårdrådene er ikke valgt, det er bare de beboere som har lyst og interesse for haver der selv melder sig. Skulle man være interesseret, henvender man sig til dem som er i gårdrådet. Hvert gårdråd har et sæt ”Regler for gårdråd” som er udarbejdet af afdelingsbestyrelsen.

Det viser sig, at der hvor gårdrådene fungerer, bliver haven brugt af mange beboere som nyder muligheden for udendørs ophold så snart det er godt vejr.