Beboerdemokrati

Boliger for alle

Du har ret til en bolig, hvis du har stået på venteliste længe nok. Din husleje går kun til at dække udgifterne i din boligafdeling. Der er igen der tjener på, at du bor i din lejlighed. Hvis din boligafdeling til gengæld ikke har styr på udgifterne og må låne penge, skal I også selv betale lånet tilbage.

Når vi bygger almene boliger i Danmark, yder kommunen støtte til byggeriet. I 2014 udgør støtten 10 procent. Staten hjælper også med at betale de penge tilbage, der skal lånes for at opføre byggeriet.

Almene boliger er med til at give svage og udsatte borgere et godt sted at bo. Det sker sammen med kommunerne. Dermed spiller almene boliger en vigtig social rolle i samfundet.

Når du bor alment, kan du være med til at bestemme over din egen bolig. Men det kræver, at du har lyst. Hvis du har lyst til at være med til at forme jeres boligområde, kan du deltage i beboerdemokratiet.

Læs mere:

https://www.domea.dk/bestyrelser/beboerdemokrati-i-praksis/